Om osMedarbejdereKarriereKontakt

Ledertræning

Lederudvikling handler hos os om at tage udgangspunkt i den enkelte og finde ud af, hvad det konkrete behov er.

”Hvordan er det lige, at jeg gør? Han når stadig ikke at får det sidste med. Jeg har snakket med ham om det. Det hjælper et par dage, og så ….”

”Puha – en af pigerne i produktionen brød helt sammen i forgårs, og hun var syg i går. I dag er hun godt nok kommet, men hun hænger med næbet, er bleg som en kalket væg og har våde øjne hele tiden. Hvordan tackler man lige det?"

Rammer du muren som leder?

Kan du genkende situationerne herover, eller kan du komme med andre eksempler, hvor du rammer muren som leder ?

Uanset om du er ejerleder eller ansat leder, erfaren eller ny i faget ledelse, kan du have brug for inspiration og sparring til at udvikle dig som leder.
Underskrivning af papir

En-til-en træning

Vi har rigtig gode erfaringer med en-til-en ledertræning, som tager udgangspunkt i de situationer, du bøvler med lige her og nu – uanset om det handler om ledelse af udenlandsk arbejdskraft, motivation af medarbejdere, konflikthåndtering osv.

Vi dykker ned i din hverdag og arbejder med konkrete situationer. Du går hjem og prøver af og kommer igen, når du har behov for endnu et puf i den rigtige retning. Måske bliver du i mellemtiden kontaktet på telefonen kort tid efter som opfølgning. Det afhænger af det behov, du har.

Ny faglighed og ben som overkogt spaghetti

I mange virksomheder forfremmes fagligt dygtige medarbejdere til ledere. Det er rigtig godt og kan samtidig være en udfordring. 

Den nyslåede leder står på et fag-fagligt ben, som billedligt talt er fyldt med muskler i form af viden om praktisk udførelse af faget. Det andet ben – det, der handler om ledelse – er i mange tilfælde som overkogt spaghetti.
En gruppe mennesker til ledertræning

Ledelse af forskellige kulturer

Du kan også stå i den situation, at du bliver leder for medarbejdere med anden kulturel baggrund end dansk. De har en anden kultur end den, du er vant til. Det kræver noget andet af dig end ellers.

Kultur handler om at skabe mening. For nogle sker det på lidt en anden måde end for andre. Har du f.eks. en medarbejder fra et af de latinske lande, Østeuropa eller Afrika vil de naturligt hver især bringe deres arbejdskultur med ind i virksomheden. Du kan også komme ud for, at danske medarbejdere har en anden arbejdskultur end den, I ønsker i virksomheden.

Den medbragte kultur flugter ikke nødvendigvis med den kultur, I har i virksomheden. Gør den ikke det, har du en god ledelsesopgave med at indføre medarbejderne i jeres arbejdskultur. Det kan betyde, at du skal forklare en ekstra gang og følge mere op end vanligt – altså ekstra opmærksomhed, så du får vist til rette og dermed hjulpet medarbejderne til at agere, som I ønsker det i virksomheden.

Der er ikke mange leder-muskler på leder-benet, og det er helt naturligt, hvis du aldrig har været leder før. Fortvivl ikke - det kan trænes !

Behovsbestemt lederudvikling

Lederudvikling handler hos os om at tage udgangspunkt i den enkelte og finde ud af, hvad det konkrete behov er. For nogle kan det rigtige være at indgå i et lederudviklingsforløb eller følge et lederkursus. For andre er den rigtige løsning situationsbestemt og individuel ledersparring, der tager udgangspunkt i de situationer, der opstår i dagligdagen som leder.
Læs mere om lederudvikling
Kvinde kigger på papir om ledertræning

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram