Det er sådan, at boet er skattefrit hvis dødsboets nettoformue opgjort pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.901.400 kr., og bruttoaktiverne pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.910.400 kr.
Fast ejendom, som kan sælges skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel (dvs. fast ejendom som ikke er avancebeskattet), skal ikke medregnes som aktiv ved opgørelsen af bruttoaktiverne, men derimod medregnes ved opgørelsen af nettobeholdningen.
Overstiger værdierne grænsen for skattefrit bo, så skal boet svare skat af de skattepligtige aktiver.
Det kan således have stor betydning for de efterladte, at de afklarer de skattemæssige forhold inden det vælges, om der skal siddes i uskiftet bo eller der skal skiftes. Det kan derudover være en god ide, at man får lavet et
testamente til ægtefællen, hvis man ejer skattepligtige aktiver, da det kan gøre det nemmere for ægtefællen at skifte med børnene.