Ægtefæller med særbørn

Hanne og Morten er gift, Hanne har to særbørn, og Morten og Hanne har et fællesbarn.

Hanne og Morten har en positiv nettoformue på 1 mio. kr.

Hvis Hanne dør først: Morten udtager 500.000 kr. som sin boslod og 250.000 kr. som arv efter Hanne.

Hannes særbørn arver hver 83.333 kr., ligesom fællesbarnet arver 83.333 kr. efter Hanne. Ved Mortens død arver fællesbarnet 750.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter Hanne og Morten svarer således til 10/12 af Morten og Hannes oprindelige fællesbo på 1. mio.kr.

Sidder Morten derimod i uskiftet bo, vil Morten ikke tage arv efter Hanne, hvorved særbørnene hver arver 166.666 kr. (1/6 af fællesboet), mens fællesbarnet arver 666.666 kr. (4/6 af fællesboet).

Hvis Morten dør først: Hanne udtager 500.000 kr. som sin boslod, og 250.000 kr. som arv efter Morten. Fællesbarnet arver 250.000 kr. efter Morten. Ved Hannes død arver særbørnene hver 250.000 kr., ligesom fællesbarnet arver 250.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter Hanne og Morten svarer således til 1/2 af Mortens og Hannes oprindelige fællesbo.

Hvis begge ægtefæller kun har særbørn, vil længstlevende udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod. Den resterende halvdel af fællesboet vil falde i arv efter førsteafdøde, hvoraf længstlevende arver halvdelen og førsteafdødes særbørn arver den anden halvdel.

Ved længstlevendes død falder alt, hvad længstlevende efterlader sig, i arv til længstlevendes særbørn. Længstlevendes særbørn arver således 3/4 af fællesboet efter Hanne og Morten.

I, som ægtefæller, kan oprette et gensidigt testamente, hvor der testamenteres mest muligt til længstlevende. Ved længstlevendes død fordeles arven efter ægtefællernes fælles ønske f.eks. ligedeling mellem børnene.

Testamentet kan evt. kombineres med en ægtepagt, hvorved særbørnenes arv kan begrænses til et minimum.

Omvendt er der også mulighed for ved testamente og evt. ægtepagt, at minimere ægtefællernes arv efter hinanden.