Udvidet gennemgang – en særlig dansk revisionsstandard, der er et oplagt valg for den virksomhed i regnskabsklasse B, der ikke har behov for den sikkerhed, der følger med en traditionel revision. Der er bestemte betingelser, der skal være opfyldt for at kunne vælge udvidet gennemgang. Beslutningen om at anvende udvidet gennemgang skal træffes på en ordinær generalforsamling.
Udvidet gennemgang er i princippet et review plus nogle ekstra, helt specifikke handlinger.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit selskab skal vælge revision eller udvidet gennemgang, hjælper vi gerne med en afvejning af fordele og ulemper.
Hvis en virksomhed ikke er underlagt revisionspligt, er der mulighed for at vælge review eller assistance med regnskabsopstillingen. Ved review giver revisor en mindre grad af sikkerhed end ved både udvidet gennemgang og revision. Det skyldes, at arbejdet og handlingerne ved et review er knap så omfattende.
Revisors arbejdsgang under et review baserer sig i stor grad på forespørgsler og analyser.
Ved assistance med regnskabsopstillingen giver revisor ingen sikkerhed i sin påtegning om regnskabet, men opstiller i stedet regnskabet i henhold til årsregnskabsloven og sørger for, at der er talt korrekt sammen. Revisor kontrollerer ikke indholdet i regnskabet og giver dermed heller ikke et kvalitetsstempel på regnskabet.
På trods af det, kan det godt give mening at få en revisor til at assistere med regnskabsopstillingen, hvis man ikke har behov for en erklæring fra revisor med sikkerhed. Det skyldes, at revisor, hvis vedkommende bliver opmærksom på en fejl i forbindelse med sit arbejde, vil orientere ledelsen i selskabet, som så har mulighed for at få rettet fejlen, inden årsregnskabet indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Hvis ikke man overskrider ovenstående grænser, så er der mulighed for at fravælge revision.
Samtidig åbner det op for muligheden for selv at opstille regnskabet og indberette det til Erhvervsstyrelsen uden at gøre brug af en revisor.
Der er flere gode grunde til, at man bør søge hjælp hos en revisor. Som ledelse i et selskab har man bl.a. ansvaret for, at der aflægges en årsrapport hvert år, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Der er en række krav til årsrapporten, som årsregnskabsloven regulerer.
Det kan være meget vanskeligt at sætte sig ind i alle de regler, som gælder for et selskab og for et selskabs ledelse, og her kommer revisor til sin ret. Der er eksempelvis en række formkrav til et selskabs årsrapport, som skal opfyldes for at overholde gældende lovgivning. Dette kan revisor være behjælpelig med at sikre.
Hvis man som ledelse i et selskab beder revisor om at hjælpe med selskabets årsrapport, sørger revisor for, at årsrapporten opfylder og overholder de regler i årsregnskabsloven, som er relevante for det pågældende selskab. I samme forbindelse afgiver revisor en erklæring på årsrapporten, som indeholder forskellige grader af sikkerhed alt afhængig af, om revisor skal udføre revision, udvidet gennemgang, review eller assistere med opstilling af regnskabet. Revisors erklæring i årsrapporten er samtidig et kvalitetsstempel af regnskabet, for i erklæringerne udtaler revisor sig med forskellige grader af sikkerhed om, hvorvidt regnskabet er i orden og aflægges i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven. Jo større sikkerhed der afgives i revisors erklæring, jo mere arbejde skal revisor udføre for at sikre sig, at både tal og øvrige oplysninger i regnskabet er i overensstemmelse med virkeligheden.
Ledelsen i et selskab har også ansvaret for, at selskabets årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for gældende tidsfrist, for ellers risikerer ledelsen i selskabet at ifalde en bøde. Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, også kaldet balancedagen, og denne frist, er revisor meget opmærksom på, skal overholdes.
Selskabet har ligeledes pligt til at indsende en selvangivelse til SKAT. For selskaber skal selvangivelsen indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Hvis det er besluttet at udlodde udbytte fra selskabet til kapitalejerne, skal der også ske indberetning heraf til SKAT, og samtidig er der en frist for betaling af udbytteskat, som skal overholdes.
Udover formkrav, indsendelsesfrist mv. i forhold til årsrapporten er der også en række andre forhold, som ledelsen i et selskab skal være opmærksom på. Når årsregnskabet er færdigt, skal det formelt godkendes på en ordinær generalforsamling, som ledelsen skal sørge for at indkalde til. Der er typisk fastsat bestemte tidsfrister for indkaldelse til generalforsamling i selskabets vedtægter, og de skal naturligvis overholdes. Dette kan revisor også være med til at sikre.
Der skal ligeledes skrives et referat fra generalforsamlingen, og samtidig skal ledelsen minimum én gang om året - og det vil typisk være på generalforsamlingen - undersøge, om der er sket ændringer til reelle ejere i selskabet. Undersøgelsen af, om der er sket ændringer til oplysningerne om de reelle ejere i selskabet, skal dokumenteres, og alt dette kan revisor være behjælpelig med. Hvis der er sket ændringer til oplysningerne om de reelle ejere, vil der endvidere skulle ske registrering heraf på www.virk.dk.
Revisor er også en rigtig god sparringspartner for ledelsen i et selskab og tages ofte med råd, inden der træffes beslutninger i selskabet.
En af revisors andre store forcer er selvfølgelig også selve regnskabstallene samt udarbejdelse af budgetter og analyser. Revisor er behjælpelig med at sikre, at regnskabstallene er korrekte og indregnes på korrekt vis og kan være med til at analysere afvigelser og årsager til udsving i regnskabstallene.
Revisor er derfor en uvurderlig hjælp for et selskabs ledelse både i forhold til overholdelse af selskabsloven, årsregnskabsloven og skattelovgivningen, til at give god sparring, men også i forhold til at sikre, at de forskellige tidsfrister for indberetninger overholdes samt, at selskabets forskellige registreringer er korrekte og foretages rettidigt.
