Ved indgåelse af ægteskab opstår der automatisk formuefællesskab. De fleste mærker ikke formuefællesskabet, når de er gift, da hver ægtefælle stadig råder over egne aktiver og hæfter for egen gæld.

Formuefællesskabet får først rigtig betydning, når ægteskabet ophører, da formuefællesskabet egentlig betyder, at der skal ske en ligedeling af alle aktiver fratrukket gæld ved skilsmisse og død.

Ud over formuefællesskabet opstår der en ret til at sidde i uskiftet bo, samt en arveret mellem ægtefællerne. Hvis førsteafdøde har børn udgør ægtefællearven halvdelen af det førsteafdøde efterlader sig, er der ingen børn udgør den det hele.

Hvis man ejer en virksomhed eller andre aktiver af større værdi, bør man overveje, om man ønsker en ligedeling af aktiverne i tilfælde af skilsmisse. Man bør derudover overveje, om man rent faktisk kan beholde virksomheden/ aktivet, hvis man ender i en skilsmisse, hvor der skal ske en ligedeling.

I forhold til landbrugsejendommen skal man være særligt opmærksom på, at udskudt skat, dvs. avanceskat ikke er en gæld, der kan fratrækkes fuldt ud i boopgørelsen. Dette kan ofte medføre, at der rent faktisk sker en skævdeling til fordel for den ikke ejende ægtefælle.

Man bør derudover tænke igennem, hvorledes man er stillet i tilfælde af ægtefællens død. Man skal være særligt opmærksom på dette, hvis ægtefællen har særbørn, da der i så fald kun kan siddes i uskiftet bo, hvis særbørnene giver samtykke. Derudover bør situationen tænkes igennem, hvis den ene ægtefælle er insolvent, da skilsmisse eller død vil betyde, at den solvente ægtefælle skal aflevere halvdelen af sin formue til den insolvente ægtefælles kreditorer.

Hvis ligedeling ikke er en hensigtsmæssigt ved ophør af ægteskabet, skal man overveje at lave en ægtepagt. Ved ægtepagten bør der tilstræbes en løsning, der sikrer, at begge parter kan videreføre en fornuftig tilværelse efter en skilsmisse. Dette opnås som regel ved en brøkdelsløsning, hvor en andel gøres til særeje og en andel til fælleseje. Ægtepagten kan derudover være med til at sikre længstlevende ægtefælle både i forhold til førsteafdødes kreditorer, men også i forhold til udredning af arv til eksempelvis særbørn.

Ægtepagten kombineres ofte med et testamente, der sikre længstlevende bedst muligt, og som samtidig tager stilling til arvens fordeling ved længstlevendes død. Hvilken løsning der skal vælges afhænger af ens situation.